Gode råd til haven!

Som en fortsættelse til forrige indlæg, vil vi give jer de sidste 6 råd vi besidder omkring haven. De fleste blomsterløg formeres ved, at der gror et løg ud ved siden af det eksisterende løg (et sideløg). Erantis formerer sig også ved frø. Så undlad at fjerne frøstandene, før de har smidt frøene. Hvis du gerne vil have smukke tulipaner så lad dem kun stå 1-2 år på samme sted. Læg ikke nye tulipanløg steder, hvor der tidligere har stået tulipanløg før efter 2-3 år.Det kan være smukt med blomsterløg i græsplænen, og alle løg kan i princippet lægges i plænen. Vent med at slå græsset første gang om foråret, til alle løgvæksterne er visnet helt ned. Blomsterløg i græs har i særligt behov for gødning. I en blomstereng med uklippet græs er følgende blomsterløg meget velegnede: Skilla, vibeæg, dorthealiljer, påske- og pinseliljer, botaniske krokus og tulipan vildarter. Udover forårsløg kan der plantes mere vilde blomster, som er tilpasset stedets jordtype.

Plant altid mange forårsløg i synsafstand fra huset. Selv i dårligt vejr, hvor der ikke er den store lyst til at gå udenfor, så er det muligt at følge forårsblomsternes udvikling inde fra de varme stuer. Plant dem gerne sammen med for glem mig ej, bellis, og stedmoder. ( alle tåler frost og blomstrer samtidigt, med løgene til foråret). Du kan hjælpe de tidligste forårsblomster som krokus, erantis og vintergækker lidt tidligere i blomst, hvis du dækker de første sarte skud med granris. Klip grenene af dit gamle juletræ og dæk løgene. Fjern grangrenene lige inden, planterne blomstrer. Læg løg i vinterfaste krukker med hul i bunden, så løgene ikke rådner. Du kan lægge flere forskellige løg i krukkerne. Begynd med at lægge de største løg nederst og fortsæt opefter med de mellemstore og små løg. Krukkerne kan evt. placeres på et lunt sted i begyndelsen, og når skudspidserne på løgene begynder at blive synlige, kan krukkerne stilles rigtig frem

Vi håber at i kunne bruge disse råd. Vi mener ihvertfald, at hvis i følger disse råd nøje, vil i uden tvivl opnå de bedste resultater omkring jeres haver!

Leave a reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>