Påsken er her, og du skal ud i haven!

easter

Påsken er ankommet, selvom foråret tilsyneladende lader vente på sig, men det er ingen undskyldning for en entusiastisk havemand eller -kvinde. Det kan godt være, at du bliver nødt til at vente med at plante mange af dine frø og blomster ud, men du kan sagtens klargøre jorden og planlægge hvordan du vil dyrke haven i år.

Og så kan du komme ud at nyde din have, der sandsynligvis byder på en lille forårsblomst eller to. Hvis du synes, der er alt for koldt at opholde sig udendørs i øjeblikket er en varm kop grøn te vejen frem – grøn te indeholder nemlig masser af koffein, så dit system får sig en lille opvækning samtidigt med at du får varmen. Og så er grønt jo bare godt!

Hvad kan du så planlægge, nu hvor du sidder og nyder din te og kigger ud over din have? Du kan for eksempel tænke i, hvor meget af haven, du vil sætte af til grøntsager og urtehave, og hvor meget der skal have lov til at give plads til forårets og sommerens blomsterflor.

Du kan også tage et kig i havebøger eller på nettet for at lade dig inspirere af andre gartnere og deres opdeling af haven og præsentation af blomsterbedene. Mulighederne er mange, og det er også nu en god ide at læse lidt op på nye blomster eller planter, du gerne vil introducere til din have, så du er sikker på, at du er klar til at skabe de bedst mulige betingelser for at de klarer sig godt her.

Endelig er det også en god ide at bruge tiden nu på at finde ud af, hvordan du kommer ukrudt, der tidligere har hærget din have, til livs.

God påske i haven! Du får lige et par inspirationsbilleder med på vejen 😉

1268262_daisies_never_tell

1268524_wild_flowers_24-1

 

Leave a reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>